Final Fantasy VIII (platinum) (PS1)

Final Fantasy VIII bliver ofte – og lidt ufortjent – vejet for let i forhold til sin forgænger. Som udgangspunk har de to spil dog intet med hinanden at gøre, andet end at de begge er fænomenale rollespil på hver deres måde. Handlingen i Final Fantasy VIII opfordrer spilleren til at fordybe sig i de spilbare figurer og deres indbyrdes forhold. Der ligger selvfølgelig en episk historie og lurer et sted i horisonten, men man skal nogle timer ind, før eventyret for alvor tager fart. Så kører det ellers derudaf med både hekse, monstre og en gribende kærlighedshistorie. Selve spilsystemet introducerer også nogle radikale forandringer i forhold til tidligere kapitler. Brugen af magiske besværgelser er ikke længere afhængig af, hvor mange Magi Point (MP) figuren har, da besværgelser i stedet fungerer lidt som løse genstande. De skal ”trækkes ud” af fjender eller specielle lokationer i spillets verden, og hver gang man kaster en besværgelse, forsvinder der ét eksemplar fra den pulje, som man har indsamlet. Når puljen er tom, skal man ud og finde flere. Samtidig kan spillet virke ekstra udfordrende, fordi de fleste fjender i spillet stiger i niveau, nøjagtig som de spilbare karakterer gør. Om man så synes disse ændringer er dårlige eller gode er jo helt klart en smagssag. Selv synes jeg, at Final Fantasy VIII er på højde med de bedste spil i serien.