Shadow the Hedgehog (platinum) (PS2)

Ikke så slemt som internettet siger. Men dog ikke helt perfekt. Især ikke, når det kommer til historien. Alt efter, hvilken karakter du ønsker at hjælpe undervejs (hvilket resultere i 1 ud af 10 slutninger) giver historien absolut ikke mening. Hvis du har kendskab til historien i Sonic Adventure 2, er det langt lettere at se igennem fingre med nogle slutninger, mens andre er mere sammenhængende i det perspektiv. Sproget er alvorligt og dystert, men der er stadig plads til lidt humor og Sonics flabede personlighed. Ordet “damn” bliver flittigt brugt, men synes ikke det er så slemt et bandeord. Især ikke i forhold til spillets sprogbrug på originalsproget (japansk) hvor der bliver brugt langt stærkere ord. Desværre får vi i den vestlige udgave ikke alle detaljer. Det er mindre detaljer, men forklare alligevel nogle vigtige elementer. På den anden side, hvad man ikke ved, har man ikke ondt af. Stemmerne bag karakterne virker bekendt, hvis du har set Sonic X serien (engelsk version) og synes de passer godt til karaktererne. Især når man tænker på, at Sonic og Shadow har samme person bag stemmerne (Jason Griffith, som jeg personligt finder som den der gør det bedste arbejde med de karaktere igennem serien) Selvom jeg foretrækker originalsproget generelt (japansk) Der er undertekster på flere forskellige europæiske sprog, men de forsvinder hurtigt, da din sidekarakter oftest afbryder sig selv (eller du selv afbryder en dialog, når du løber ind i et spørgsmålstegn/pauser spillet). Enkelte karaktere kan også være svære at høre, da du heller ikke kan skrue ned for lydeffekterne. Selve gameplayet er helt fint, når du først har vendt dig til det. Shadow er rigtig hurtig, og det kræves derfor tilvænning, så du ikke pludselig støder ind i en fjende, eksplosioner eller falder ud over kanten (Gotta go fast, they say). Westopolis (første bane i spillet) giver absolut ikke det bedst indtryk af, hvordan resten af spillet er, da der er mange fjender på begge sider (Gun Soldiers/Black Arms aliens) og mange eksplosioner. De fleste baner er langt mere overskuelige og mange af dem drejer sig kun om enten at nå frem til målringen/få fat i Chaos Emeralden eller et overskueligt nummer af fjender du skal skyde/objekter du skal finde. Din mission afhænger af, hvilken karakter du ønsker at hjælpe. Hvis du ikke ønsker at hjælpe nogen, er missionen blot at komme i mål. Du kan ikke ændre mening undervejs når missionen først er gennemført. Det er enten at gennemføre påbegyndte historie eller starte forfra. Det samme gør sig gældende, hvis du ønsker at se alle ti slutninger (hvilket betyder 10 x Westopolis) hvilket absolut ikke er ønskeligt. Du kan dog ændre mening undervejs i banen, men det kan gå ud over din overordnet score (medmindre du er villig til at miste et liv ved at genstarte). Der er ingen indikator på, hvor det du skal finde er, men den karakter du hjælper kommer med hints, hvis du har glemt noget. De snakker dog en del, hvilket indimellem kan være for meget, afhængig af karakteren (nogle er mere irriterende end andre) Du kan dog sagtens stadig gennemføre ønskede mission og slå sidekarakteren fra (ved at trykke ned på D-pad’et) Der er heller ikke et targetsystem når du bruger et skydevåben, men har personligt ikke haft de store problemer med at ramme det jeg skal. Uanset om du har valgt side eller ej, vil alle der har et våben forsøge at skyde dig, hvilket jeg personligt mener, at det er fordi de ikke stoler på dig. Dog er der nogle steder, hvor den type fjende du ikke vil skyde på grund af høj score (A rank) men er nødt til det, fordi de blokere for din videre fortsættelse og du får derfor en irettesættelse af valgte sidekarakter (hvis vedkommende er synlig) Udover at skyde kan Shadow spindash, ringdash, straife, homingattacke og uddele spark og slag. Sidstnævnte er dog nyttesløs, da du er sårbar over for fjender og anbefaler derfor et homingattack, hvis du er løbet tør for ammunition. Der er flere forskellige våben og du låser op for flere for hver slutning du har gennemført. Ikke kun skydevåben, men også slagvåben i form af svær. Fjenderne har en health bar, der indikere, hvor mange skud de skal have. De mindste (som der er flest af) kræver dog kun et til to og derfor synes jeg ikke, at det er et problem, da skydevåbnene hurtigt får fjenderne ned (du dræber ikke nogen, men såre dem). Med hensyn til glitches er der stort set ingen. Jeg har kun stødt på to, hvoraf den ene er på grund af Shadows hurtighed. Der er det blot at tage det roligt ved det lille stykke det drejer sig om. Den anden er, at nogle fjender ikke dukker op i et rum. De dukker dog op når du forlader det og kommer tilbage. De fleste baner kan gennemføres på under 5 minutter, hvilket er passende taget i betragtning af Sonic spillenes moderne (3D) æra. Men nogle kan trække langt ud, alt efter hvilken mission du vælger. Især første gang du spiller dem igennem. Der er 6 baner i hver historie, hvilket alt i alt kan gennemføres på ca. 40-45 minutter, hvis du er rutineret. Grafisk er der desværre ikke så mange farverige baner. Faktisk er der flere der ser ud til at være duplikeret med hinanden, hvilket er synd og gør forvirringen endnu større ved de baner, der minder mest om en labyrint. Der er dog enkelte farverige baner og baner, hvor du straks tænker på Sonic Adventure 2, hvilket jeg personligt finder positivt. Nogle cutscenes er utrolig smukke, taget i betragtning, at det er på PS2 (og GameCube/Original Xbox) mens andre minder om det der er brugt i spillet, hvilket er okay, men slet ikke så storslået som bl.a. den første cutscene du ser. Der er kun 3 forskellige bossfights efter endt historie, hvilket er ret tyndt, taget i betragtning, at der er 10 forskellige slutninger og de er meget lette når du først kender mønsteret. Det samme gør sig gældende for de minibosser du støder på efter endt mission (ikke alle missioner har minibosser efterfølgende) Dog variere lokationen, hvor du kan bruge forskellige objekter som tilløb/udspring for minibosserne og gør kampene lidt mere interessante. Der er 2-player inkluderet, men det er kun deaphmatch, hvor du kun kan vælge Shadow i 6 forskellige udgaver som karakter. Det er meget tyndt, når der i andre spil i franchisen (selv under den klassiske ære (2D)) er mere end ét multiplayerspil. Det tilbyder ikke noget ekstraordinært i forhold til andre af den type. Du kan dog også spille coapmode, hvor player 2 er din sidekarakter til valgte mission, med få undtagelser (de flyvende karaktere) Kameraet følger player 1 (Shadow), men player 2 kan sagtens hjælpe med at samle ringe og slå fjender ned, men kan ikke bruge våben. Hvis player 2 ved et uheld rammer en på sidekarakterens side, er det stadig dig som player 1 der bliver irettesat af player 2. Det meste af in game musikken bliver hurtigt glemt med få undtagelser. De undtagelser er de mest farverige og nostalgiske (Sonic Adventure 2 nostalgisk) baner. Dog synes jeg, at sangene er til at huske og er ret så gode.Hvis du er til de forskellige genre af rock, vil du synes det samme. I bund og grund vender jeg tilbage til spillet med jævne mellemrum, da jeg godt kan lide Shadow som karakter og derfor tilgiver spillets fejl mere end jeg burde. Jeg håber dog, at min meget lange anmeldelse (beklager) alligevel kan bruges. Desuden er der 326 forskellige sammensætninger af de i alt 22 baner, som derefter bliver navngivet i et kartotek. Hvis du har læst det hele igennem, så en tommel op og et mange tak til dig. :)